Hvad er saunagus?

Ved saunagus hældes der vand og æteriske olier på ovnens sten, som fordamper og udvikler en gus.
​Gusmesteren sørger for at fordele dampen, så gusen med de milde dufte fra æteriske olier spredes rundt i den varme sauna.

Saunagus på Helgoland

På Helgoland består et saunagus af 3 sessioner af cirka 10-15 minutter.
Der er  pauser mellem sessionerne, hvor man køler af med en dukkert. 
Et saunagus varer 60 min.
Det er gratis at deltage, det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Godt at vide:

  • Vi bruger æteriske olier af bedste kvalitet. Som gusgæst er du selv ansvarlig for, om du kan tåle olierne eller udvikler overfølsomhed. Du er altid velkommen til at tage fat i gusmesteren inden guset starter. Der afholdes også gus uden brug af æteriske olier. Det fremgår af gusplanen, hvornår der er oliefri gus.
  • Du skal i vandet før du går til saunagus. Du skal sidde på tykke håndklæder, for du sveder mere.
  • Det er vigtigt, at du har drukket rigeligt med vand, inden du går til saunagus. Og husk at lytte til din krop undervejs og gå ud, hvis du bliver utilpas. Hvis du ikke har prøvet gus før, så sæt dig på nederste hylde tæt ved døren, så du nemt kan komme ud.
  • Respektér gusmesterens anvisninger. Det er ham/hende, der lægger stemningen for gusen an. Nogle gange er det stilheden, der er det bærende element, andre gange er det musik eller livlig snak.
  • Du er velkommen til at tage lidt frugt eller andet sødt med, som du kan nyde i pauserne.
  • Du er meget velkommen til at hjælpe gusmesteren med at rigge op,  fx hente vand og til at rydde op bagefter.

Kontakt gusmestrene

Du kan skrive til os på gusudvalg@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller gode forslag.
Du kan også følge facebookgruppen “Det Kolde Gys: Saunagus”, hvor du kan få seneste nyt om gus.

Følg nyheder om saunagus her

Scroll to Top