Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 maj 2016 – Det Kolde Gys

Referat af bestyrelsesmøde den 3. maj 2016

Det Kolde Gys

Referat af bestyrelsesmøde den 3. maj 2016 kl 18.00 på Helgoland

Deltagere : Jørn, Dorrit, Per, 2 x Kirsten, 2x Thomas

Dagsorden

1. Regnskab 2015/16 og budget 2016/17
2. Forslag til gf fra bestyrelsen om byggeri
3. Nyt bestyrelsesmedlem
4. Praktisk vedr. generalforsamling 18. maj
5. Statistik vedrørende brug af Helgoland
6. Opfølgning på dameadgang til herreafdelingen
7. Samarbejde og forventninger i bestyrelsen
8. Diverse opfølgning og orientering
Ad 1.
Vi gennemgik årsregnskab for 2015/16 og budget for 2016/17. Vi afsætter 3,5 mio kr til de nye bygninger og ombygninger.
Ad 2.
KMJ bekræftede den tidligere beslutning om byggeri af sauna og omklædningsfaciliteter på de store byggefelter på herre og dameafdelingerne , og oplyste at vi havde fået fuldmagt til at søge byggetilladelse hertil, af Københavns ejendomme. KMJ udarbejder tekst til forslag til gf.
Jørn fremlagde et skriftligt forslag dels til en langsigtet udvikling på Helgoland hvorefter der skulle etableres soldæk på de mindre byggefelter mod øst, og også et forslag om nybyggeri hvor der skulle bygges omklædning i de store byggefelter og bygges saunaer på de mindre byggefelter mod øst.
Betyrelsens flertal fastholdt forslaget om at det var i de store byggefelter der skulle bygges, og afviste, at der skulle tages stilling til soldæk, allerede af den grund at vi ikke kan etablere soldæk. Flertallet kunne heller ikke støtte, at der blev bygget saunaer på de østvendte felter, blandt andet fordi byggefelterne ikke var store nok til det behov vi har.
Der udspandt sig en diskussion om hvorvidt der var behov for en stor eller lille sauna hos damerne. Jørn fremlagde statistik til dokumentation for at der ikke var så mange damer om vinteren, og damemedlemmerne i bestyrelsen anførte, at der ofte var tætpakket i damernes sauna.
Der kunne ikke opnås enighed og eftersom der var 1 stemme for sauna på de små byggefelter, og flertal for byggeri af sauna og omklædning på de store felter, blev det fortsat sådan.
Ad 3.
Troels Norup Panild har meddelt bestyrelsen at han stiller op. Troels har været medlem siden 2011, er kendt med foreningsarbejde og kendt med Det Kolde Gys. Har bl.a. været til flere generalforsamlinger.
Ad 4.
Vi gennemgik og fordelte opgaver til gf.
Ad 5.
Jørn fremlagde statistik over anvendelsen af Helgoland hen over vinteren. 2/3 af medlemmerne er damer, men om vinteren bliver badeanstalten stort set benyttet lige meget af mænd og kvinder, med en jævn fordeling dagen igennem.
Ad 6 Vi har kun fået tilfredse henvendelser om ” damer hos herrerne ”. Der har været få kommentarer på FB i stil med hvorfor må herrerne ikke gå til damerne.
Ad 7 Vi drøftede forventninger til hinanden, på baggrund af en konkret sag, og blev enige om, at vi taler med én stemme udadtil.

Kirsten 18.maj 2016

Dagsorden og bilag til ordinær generalforsamling i Det Kolde Gys 18. maj 2016

Det Kolde Gys

Dagsorden til Ordinær generalforsamling i Det Kolde Gys
Onsdag den 18.maj 2016 kl 19.00, i Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 København S

1 Valg af dirigent, bestyrelsen foreslår ekstern dirigent
2 Valg af referent, bestyrelsen foreslår ekstern referent
3 Valg af 4 stemmetæller
4 Bestyrelsens beretning
5 Godkendelse af årsregnskab 2015/16
6 Budget 2016/17, herunder fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 600 kr årligt og uændret indmeldelsesgebyr på 800 kr
7 Valg af kasserer. Thomas Frisendal modtager genvalg.
8 Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Jørn Johansen udtræder af bestyrelsen. Dorrit Erlandsson modtager genvalg for en 2-årig periode. Troels Norup Panild modtager valg for en 2-årig periode.
9 Valg af 2 interne revisorer.
10 Forslag fra bestyrelsen om byggeri af omklædnings- og saunafaciliteter
11 Eventuelt

Generalforsamlingen stopper senest kl 22.00.

Kom i god tid, så der er tid til registrering og især snak med hinanden. Vi serverer sandwich og vand.

På bestyrelsens vegne
Kirsten Monrad Jensen
11. maj 2016

Se dagsorden som pdf DKG gf 2016 endelig dagsorden
Se beretningen for 2016 Det Kolde Gys Beretning 2016
Se årsregnskab 2015 – 2016 DKG Årsrapport 2015 2016
Se Budget 2016 – 2017 Budget 2016 2017
Se forslag fra bestyrelsen dkg forslag gf2016 final