Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 juni 2012 – Det Kolde Gys

Referat af bestyrelsesmøde 6. juni 2012

Tilstede: Marie-Louise, Anne, Preben, Kirstine, Jara, Peter og Brian.

1. Velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer:

Peter blev valgt som dirigent, Jara som referent. De nye medlemmer Preben og Peter blev budt velkommen og alle præsenterede sig kort.

2. Opfølgning på generalforsamling herunder stillingtagen til bemærkninger fra GF.

Referatet fra GF er offentliggjort på hjemmesiden samt ophængt på afdelingerne.

 

Opfølgning på vedtagne forslag:

– Nøgledepositum der bortfalder og ventelistegebyr, der oprettes sørger kassereren for bliver medtaget i opkrævningen. Desuden bliver det fremover muligt at betale med dankort.

– Haveforeningen har stadig interesse i at overtage lille Helgoland, men dette er endnu ikke afklaret endeligt. DKG arbejder ud fra en aftale om at de af vores medlemmer, der ønsker det får adgang til lille Helgoland. Brian og Preben arbejder på at få en aftale i stand.

– Vedtægtsændringer: De parter der er kommet med vedtægtsændringer inviteres til at udarbejde et nyt samlet forslag til vedtægtsændringer. Brian og Jara går videre med det.

– Bygning af overdækning og skur: projektering sættes i gang: Vi arbejder med en løsning, hvor vi byder ind med arbejdskraft samt resttræ fra tidligere byggeprojekt, mens Team Bade gerne vil medfinansiere. Marie-Louise er tovholder på den.

– Vedr. gus i begge saunaer: Anne laver opslag, der gør opmærksom på at der ved spidsbelastning kan være saunagus på begge afdelinger.

– Varmepumpe skal flyttes: Inge opfordres til at indhente tre tilbud (det ene skal være fra Anders Ruud fra BO Byg). Jara kontakter Inge.

– Ny døre i begge afdelinger: Preben indhenter tilbud på døre og henter inspiration fra de eksisterende glasdøre. Lars Amelang kræver at glasset i døren går itu ”på den rigtige måde”.

– Bemærkninger fra GF under evt.: Disse blev diskuteret, herunder at medlemsforslag fremover bliver behandlet i bestyrelsen løbende, så GF ikke bliver for lang og tung en aften. Således opfordres medlemmer til at komme med forslag løbende.

3. Nyt fra formanden (kort)

a) Vedr. klubhusets nye funktioner: her søges en koordinator. Jara laver opslag.

b) Rengøring er startet 1. Juni, de er i indkøringsperioden.

c) Låsesystemet: Team Bade har valgt udbyder og vi håber det kommer inden 1. Oktober.

d) Tømmerflåden i fællesafdelingen tager Team Bade sig af over sommeren

e) Herresauna og damesauna blev re-programmeret af Alex fra Sagatrim, så temperaturen er justeret.

f) Nye opgaver ud fra kompetencer: Formanden opfordrede til at opgaverne fordeles efter kompetencer og ikke så meget efter titler. Det var der opbakning til. Tidligere herrerep. Viggo vil gerne fortsætte med det gode arbejde og er blevet udpeget som tilsynsførende på herreafdelingen. Preben og Kirstine justerer i fællesskab driftsplan for Helgoland.

4. Økonomi (likvider 940 t.DKK)

Brian præsenterede kort beholdningen. Det blev vedtaget at fordele foreningens formue til to forskellige bankkonti.

5. Opfølgning på Sauna-workshop og det videre forløb

Sauna-workshop-dagen var rigtig god og der var en positiv stemning, samt masser af gode input fra en stor flok medlemmer. Her var 3 eksterne partnere inviterede:  Alex fra Sagatrim, der er saunaleverandør og saunarådgiver på en række byggeprojekter, Lars Amelang fra Team Bade og arkitekt Peter Vegge, der har tegnet en række bade og saunaer.  Derefter deltes de deltagende ind i grupper og diskuterede her en hel række input, hvorefter hver gruppe fremlagde disse input sidst på dagen. Inputs samles og gives til arkitekt(er).

Det blev vedtaget at 2 yderligere arkitekter kommer med bud. Preben og Anne researcher på arkitekter og sørger for at finde egnede, der kommer med bud. Preben er tovholder på at vise de andre arkitekter rundt og sætte dem i kontakt med Lars og Alex. 15. August er deadline for alle tre arkitekter. Hver arkitekt må max komme med 3 forslag og hvert forslag skal rumme en totalløsning.

6. Arbejdsdag 17. juni – planlægning

Vi har planlagt en arbejdsdag d. 17. Juni kl. 9-12 efterfulgt af frokost, hvor alle medlemmer opfordres til at deltage. Opgaver: Hovedrengøring, maling af spær, alger fjernes, saunabænke renses grundigt etc. Med dagen ønsker vi som forening at bidrage positivt til at vedligeholdelsen af Helgoland. (Dette indbefatter ikke egentlige reparationer) Tilstede på dagen: Jara og Brian. Jara prøver at skaffe en koordinator til dagen, og sørger for indkøb af diverse samt koldt bord.

Skt. Hans aften: Initiativ fra medlem Jonathan omkring fejring af skt. Hans med sammenskudsgilde. Bestyrelsen hilser medlemsdrevne initiativer velkomne og støtter med velkomstdrink.

Bestyrelsesmødet blev afsluttet kl. 21.30 – de resterende punkter tages op på næste møde.

7. Forslag fra medlemmer

8. Drift af DKG (kort)

9. Fastsættelse af datoer – årets gang i DKG

10. Diverse