Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 oktober 2007 – Det Kolde Gys

Referat fra bestyrelsesmøde den 2. oktober 2007

1. Besøg af konsulent fra DGI

Bestyrelsen havde inviteret Christian Kierkegaard , som er konsulent for Storkøbenhavn hos DGI , og som er den lokalgruppe foreningen kommer til at høre under.
Det er sådan at forskellige idrætsgrene er opdelt i små kasser, men at en forening som vores ikke passer helt ind i nogen af kasserne, men hvis vi får andre vinterbadeforeninger til at melde sig ind kan vi måske få vores egen lille kasse specialsyet til os.
Vi fik en del oplysninger omkring forsikring, advokathjælp og lignende. Vi fik en masse materiale med de forskellige tilbud og kurser DGI har og bestyrelsen fik nogle ideer til og nogle kontakter som muligvis kunne hjælpe når det gælder den fremtidige administration af Det kolde Gys med endnu flere medlemmer end i dag og opbygning og finansiering af klubbens faciliteter på det Ny Helgoland. Ikke mindst kan der måske komme spørgsmålet om indhentning af sponsorkroner.
Bestyrelsen tror derfor fortsat på at medlemskab hos DGI kan betale sig,

2. Siden Sidst

Nu er byggepladsen etableret på Strandøen og den 25. oktober skal den første pæl sættes ned. Dette vil bestyrelsen gerne fejre med en lille reception, men da det sker i samarbejde med entreprenørfirmaet Phil & Søn bliver det allerede kl. 14.00 , men bestyrelsen ønsker selvfølgelig så mange så muligt møder op. Der er ophængt et opslag på Helgoland.

3. Økonomi

Girokortet for sæsonen er sendt ud og vi begynder nu på optagelsen af de nye medlemmer som det blev vedtaget på generalforsamlingen. De nye medlemmer vil blive optaget af 3 gange af hensyn til at kunne byde dem ordentlig velkommen. Vi må jo også lige tænke på at vores passive medlemmer, som nu betaler fuldt kontingent har krav på en nøgle og derfor også nu kan benytte vores faciliteter og at ingen ved hvor mange som vil til at benytte Lille Helgoland i vinter.
Bestyrelsen har vedtaget at reglen om at man får sit nøgledepositum tilbage når man melder sig ud af klubben kun gælder for nøgler til det nye Helgoland, idet nøgledepositum for en nøgle til det gamle Helgoland ikke længere refunderes.
Bestyrelsen vil også gerne appellere til medlemmerne om at betale kontingentet til tiden, idet vi jo ikke længere sender rykkere ud., og husk medlemsnummer og tydeligt navn og adresse, hvis I betaler med andet end det udsendte girokort.

4. Standerhejsning

Vi har for nyligt overstået den årlige standerhejsning og at dømme efter tilslutningen kan vi vist godt anse den for at være vellykket. Der var rigeligt med sild og stemningen var hyggelig hele vejen igennem.
Her til sidst kan vi jo alle sammen stille spørgsmålet ? Kommer næste standerhejsning til at foregå på et Nyt Helgoland

5. Evt.

Der holdes stadigvæk øje med strømforbruget.