Det Kolde Gys er Københavns største vinterbadeforening med over 5.500 medlemmer. Foreningen har eksisteret siden 1929.
Foreningen hører hjemme på Helgoland Søbadeanstalt ved Amager Strandpark. Helgoland er ejet af Københavns Kommune, og Det Kolde Gys lejer sig ind med brugsret til Helgoland i vintersæsonen.
Det betyder, at foreningen har det sikkerhedsmæssige ansvar for alle, der befinder sig på Helgoland. Alle medlemmer skal derfor følge de sikkerhedsregler Team Bade og Københavns Kommune udstikker.
Badeanstalten er inddelt i hhv. en herre-, en dame og en fællesafdeling. Foreningen har 5 saunaer, 4 omklædningsrum og et fælleshus.
Medlemstal
Siden den nye Helgoland Søbadeanstalt blev indviet i 2008, er foreningen vokset fra 700 til 5.500 medlemmer. Medlemmerne kommer fra hele Storkøbenhavn:
- 49 % fra postnummer 2300 Kbh. S og 88 % fra postnumre under 2600.
- Aldersfordelingen er 31 % under 40 år, mens 19 % er over 60. Gennemsnitsalderen er 46.
På den måde imødekommer Det Kolde Gys den store interesse for vinterbadning i København, ikke mindst blandt yngre og midaldrende borgere.
Vinterbadesæsonen starter 1. oktober og slutter 30. april.
Der er adgang til Helgoland alle dage kl 5.00-23.00