Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 oktober 2016 – Det Kolde Gys

Referat af bestyrelsesmøde den 11. oktober 2016

Bestyrelsesmøde den 11. oktober 2016 kl 18.00 på Helgoland

Deltagere : Troels, Dorrit, 2 x Kirsten og Per. Afbud fra 2x Thomas

Dagsorden :
1. Status medlemsoptag og kontingentbetaling
2. Status byggeri af de 2 nye bygninger
3. Personsag (delvis refereret)
4. Nøgletjek
5. Skiltning, oprydning i depot, rensning af trapper, medlemsundersøgelse, statusmøde med Team bade mv
6. Evt og næste møde

Ad 1 Status medlemsoptag og kontingentbetaling

Der er afholdt introduktion for godt 500 nye medlemmer. Der er en del fra nov og dec holdene der har været på chance i sept og oktober. Deres pladser udbydes når vi genoptager optag af nye medlemmer fra den 24. oktober. Øvrige fra dec holdet tilbydes restpladser 5. nov og de nye pladser 19. nov.
Der oprettes 2 hold lørdag den 19. nov.
Den 24. okt kan man tilmelde sig hold den 5. og 19. nov
Restpladserne til den 3. dec udbydes efter den 19. nov.
Fra den 24. oktober bliver det igen muligt at tilmelde sig som tidligere medlem.
Tidligere medlemmer skal ikke til introduktion. Man regnes som tidligere medlem hvis man har betalt kontingent i sæsonen 13/14 eller senere. Hvis der er nogen der fortryder at de ikke har fornyet, har de mulighed for at blive medlem igen. Denne mulighed lader vi stå indtil videre.
Vi har forlænget mulighed for betaling af kontingent til den 12. okt om morgenen.
Der lukkes for betaling den 12. om morgenen. Så er der 12 dage til at gøre status, før der kommer nye medlemmer.
Vi skal have registret hvem der ikke forlænger deres medlemskab. Det skal registreres på de pågældendes stamkort i Conventus og deres nøgle skal annulleres i Salto.
De der har betalt kontingent med dankort er ikke blevet krediteret for den oprindelige opkrævning i Conventus. Det skal gøres manuelt. Det skal også gøres før vi kan opgøre, hvem der ikke har fornyet deres medlemskab.

Ad 2 Status byggeri af de 2 nye bygninger

Der er kommet en række input fra medlemmerne til det nye byggeri. Alle input er lagt på hjemmesiden. Vi skal have et møde med arkitekten og udarbejde forslag som kan fremlægges på et medlemsmøde. Vi stiler efter et medlemsmøde efter den 19. nov
Vi forventer at modtage byggetilladelsen meget snart.

Ad 3 Personsag (delvis refereret)

Bestyrelsen har ønsket et møde med et medlem. Medlemmets nøgle er annulleret, foreløbig indtil mødet har fundet sted. Medlemmet har indtil nu ikke ønsket at deltage i et møde. Medlemmet har derimod stævnet foreningen i Københavns byret med påstand om at nøglen straks skal åbnes.
Det blev besluttet at indkalde xx til et nyt møde, og give ham mulighed for at medbringe sin advokat (I givet fald medbringer vi også vores advokat).

Ad 4 Nøgletjek

Der er ønske om og behov for langt flere nøgletjek. Vi drøftede forskellige modeller og foretog et tjek samme aften. Der var enighed om at der jævnligt afholdes tjek, og at de organiseres med mindst et bestyrelsesmedlem og bistand fra medlemmer. Der er mange annullerede nøgler i omløb, og der er desværre nogen der tiltvinger sig adgang ved at vifte med en hvid nøglebrik, eller snige sig ind sammen med en anden.

Ad 5 Skiltning, oprydning i depot, rensning af trapper, medlemsundersøgelse, statusmøde med Team bade mv

Der er behov for noget kommunikation. Det er feks ikke alle der ved, at der ikke må være hud på træ i fællessaunaen. Som udgangspunkt ønsker vi ikke skilte, men der er noget vi bliver nød til at skilte med. Vi tager punktet op på næste bm hvis vi ikke har fået det klaret inden.
Der er behov for oprydning i depot og opfølgning på rensning af trapper. Punktet tages med på næste møde.
Medlemsundersøgelse og statusmøde med Teambade udsættes også til næste møde

Ad 6 Evt og næste møde

Standerhejsning var meget vellykket. Det var en stor succes med både musikken og pølsekompagniet. Det kan vi godt gøre en anden gang.
Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 8. nov kl 18.00 på Helgoland

Kirsten 23. oktober 2016