Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 april 2015 – Det Kolde Gys

Referat af bestyrelsesmøde den 13. april kl 18.00

Deltagere: Jørn, Brille, Per, 2 x Kirsten, 2 x Thomas.

Dagsorden:
– Fællessauna
– Kommunikation
– Fællestid
– Årsregnskab
– Nye medlemmer til september
– Diverse opfølgning og orientering

Ad 1, Fællessauna

Byggetilladelsen er kommet og byggeriet starter op inden for de næste 2 uger. Vi gennemgik en liste over kendte udeståender, som vi tager med til opstartsmødet med arkitekt og Logik. Jørn bliver gennemgående og fast deltager på byggemøder.

Ad 2, Kommunikation

Aftalt kommunikation indbyrdes i bestyrelsen i forbindelse med byggeriet og generelt for den næste periode.

Ad 3, Fællestid

Der bliver ikke gus mere i denne sæson, og vi har derfor ændret på fællestiderne. De nye fællestider tager højde for, at der nu kommer flere solbadere og indeholder en udvidelse af fællestiderne.

Ad 4, Årsregnskab

Årsregnskabet er ved at være klar til revisorerne. De får adgang til regnskabssystemet og alle bilagene i dropboks inden mødet, så dette kan afvikles hurtigt.

Ad 5, Nye medlemmer til september

Vi fastlagde tidsplan for medlemsoptag. Senest 10. august lægges tilmeldingsmulighed med tidspunkt for introduktion på hjemmesiden. Introforløb er obligatorisk, medmindre der er tale om tidligere medlemmer, der kun har været ude i 1 år.

Ad 6, Diverse opfølgning og orientering

Per tager sig af aflevering af garagen i Bremensgården hvor lejemålet ophører 31. maj,
Lille Helgoland benyttes en del til gæstebadning,
Kirsten kontakter Lars og Ivan vedrørende tak til gusmestrene.
Standerstrygning 11. maj annonceres 1 uges tid i forvejen,
Der er en del der forsøger at komme ind på Helgoland med en ugyldig nøglebrik – alle skal derfor tjekke, at man ikke lukker nogen ind uden virksom nøglebrik. Det er ikke nok at der viftes med en hvid nøglebrik.

Kirsten MJ, 15. april 2015