Warning: Constant ABSPATH already defined in /customers/a/f/b/detkoldegys.dk/httpd.www/wp-config.php on line 23 april 2011 – Det Kolde Gys

Referat fra ekstra-ordinært bestyrelsesmøde den 31. marts 2011

Lillian og Jara havde meldt afbud, men de øvrige 5 medlemmer af bestyrelsen var til stede. (Jørgen, preben, Viggo, Anders, Lis)

Dagsorden.:

1. Siden Sidst
2. Henvendelse fra en gruppe omkring møde med bestyrelsen i forbindelse med nybyggeriet.
3. Betaling for ekstraarbejde for medlemsindlæg på DKG-hjemmesiden
4. Evt.

Ad 01
Bestyrelsen har fået en henvendelse fra arkitekt Carsten Hoff om honorar på 50.000 kr. + moms for arbejde med byggesagen.
Team-bade har taget tilbud hjem på elektronisk låsesystem. Tilbuddene evalueres inden næste møde den 18. april 2011
Bestyrelsen har nu forgæves i masser af tilfælde rettet henvendelse til Københavns Kommune om de spærrede adgangsveje til Helgoland. Der har hidtil ikke været nogen positiv respons, men nu kommer punktet på dagsordenen på mødet den 18. april. 2011.
Efter opslagene om saunagus er sat op har der været stor interesse fra medlemmernes side så listerne blev hurtigt overtegnet, og det er derfor muligt, at der vil blive nogle ekstra arrangementer, hvis de første arrangementer gennemføres med succes.
Kassereren har fået afleveret de sidste bilag til bogføring og skønsmæssigt er strømforbruget i saunaerne sat til 150.000 årligt for hver sauna. Der har været store problemer med periodiseringen af de regninger vi modtager og da måleren sidder i et aflåst skab har vi ikke selv kunne læse forbruget af. Bestyrelsen vil prøve at få en aftale om regelmæssig aflæsning af måleren.

Ad 02
Der er kommet en henvendelse fra Panoramagruppen omkring ønske om et møde med bestyrelsen på baggrund af de indsamlede underskrifter omkring nybyggeriet. Formanden rettede i første omgang henvendelse til Gorm H. Rasmussen som står som talsmand for gruppen og indbød ham til vores ekstra bestyrelsesmøde for at aftale nærmere.
Vi hørte desværre intet, men torsdag den 7. April vil der blive indbudt repræsentanter for gruppen til et møde med bestyrelsen omkring byggeriet.
Kasserer Jørgen Melskens har i mellemtiden haft kontakt med Gorm Rasmussen, som jo er et meget nyt medlem og her er det kassererens indtryk, at der i hele sagen også er tale om misforståelser og manglende oplysning omkring byggeriet som først og fremmest skal bringes i orden.
Der vil derfor den 18. april blive indkaldt til et orienteringsmøde for medlemmerne omkring byggeriet. Indkaldelsen til dette møde vil blive udsendt sammen med indkaldelse til generalforsamling.


AD 03

Hjemmesideredaktøren som har foræret DKG den nuværende hjemmeside uden beregning har nu rettet henvendelse til bestyrelsen, idet arbejdsbyrden i forbindelse med hjemmesiden er blevet for omfangsrig bl.a. på grund af alle de henvendelser som medlemmerne retter til webmasteren omkring brugen af siden .
Bestyrelsen vil betale et honorar efter regning for det udførte arbejde, men der skal tages stilling til det fremtidige arbejde med siden.